Benoit Badiashile har pådraget sig en skade i lysken, der holder ham ude i den kommende måneds tid, skriver Evening Standard.
Benot Badiashiles skadesuheld vil ikke slippe op.
Den franske forsvarsspiller er nemlig igen på skadeslisten i Chelsea, oplyser Evening Standard.
Ifølge mediets oplysninger ventes den 22-årige stopper ude i en måned, og derfor misser han nogle meget store kampe.
Foruden aftenen kamp mod Crystal Palace kommer han også til at være ude til ligakampene mod Manchester City, Brentford og Newcastle.
Benoit Badiashile kommer også til at se Carabao Cup-finalen mod Liverpool fra tribunen, mens han heller ikke er i spil til næste rundes FA Cup-kamp mod Leeds.
Den tidligere Monaco-stopper kom til Chelsea for et år siden, og han har siden misset 16 kampe til skader – nu kan snart mere end en håndfuld kampe tilføjes til den uheldige statistik.
Benoit Badiashile har en aftale med Chelsea frem til sommeren 2030.